Emil blev mobbet i skolen

Da Emil var 10 år begyndte mobningen. Først i det små med øgenavne og drillerier. Men det eskalerede hurtigt, og snart gik Emil hver dag i skole med ondt i maven.

Han blev kaldt grimme ting og råbt efter på gangene og i frikvarteret. Han blev skubbet, puffet, slået og holdt udenfor. Hans taske, sko og jakke blev taget og gemt for ham. I omklædningsrummet til idræt blev der kastet ting efter ham. Hans hånd blev mast i en dør, mens der blev grint af ham.

Mobningen blev systematisk og grov – og efterlod dybe spor i Emils selvværd.

Listen er lang, og når man hører Emils fortælling, kan man undre sig over, hvordan et barn kan rejse sig igen, efter i bogstavelig forstand at være blevet lagt ned så mange gange:

“Nogle gange gik de bare på mig og ville slå,” fortæller han.

Mobningen blev ved og ved, og til sidst blev det så slemt, at Emils forældre besluttede, at han skulle på Julemærkehjem.

Det var en helt anden verden, der mødte Emil på Julemærkehjemmet. Det var, som han selv udtrykker det, “all sunshine and rainbows.”

På Julemærkehjemmet blev han en del af et trygt og omsorgsfuldt fællesskab. Han blev mødt af lyttende og nærværende voksne, der hjalp ham og støttede ham. Han fik nye venner, der valgte ham til og værdsatte ham. Han oplevede for første gang i lang tid en hverdag uden mobning og frygt. Og vigtigst af alt, så lærte han, at han er god nok, præcis som han er.

For rigtig mange børn bliver opholdet på Julemærkehjem starten på en ny lysere hverdag. Og det var også tilfældet for Emil:

“Her bliver man spurgt, om der er noget, man skal have hjælp til. Det er ligesom at kunne trække vejret igen. Man får mere selvtillid,” fortæller han.

Mens Emil var på Julemærkehjem blev det besluttet, at han ikke skulle tilbage til sin gamle skole. Der blev derfor fundet en ny skole, hvor Emil skulle starte to uger før sommerferien.

Forud for Emils første skoledag kontaktede hans kontaktperson fra Julemærkehjemmet skolen og fortalte om Emil og hans historie.

Og på første skoledag stod hele klassen og bød ham velkommen med klapsalver. Der var udvalgt tre drenge til at være hans “buddys” og allerede efter et par dage, havde han fået kælenavnet “Emilo”.

At Emil er lavet af noget helt særligt, er der vidst ingen tvivl om. Men han satte lige trumf på, da han under karnevallet i Aalborg valgte at lave en pantindsamling til fordel for Julemærkehjemmene. Han ville gerne give noget tilbage til det sted, der havde givet ham en ny start og ny tro på sig selv.

Det blev til flotte 901 kr. og en masse krammere, high fives og store smil fra alle de forbipasserende.