Ondt i maven og med tårer trillende ned ad kinderne. Elena kom hjem fra skole efter endnu en dag med massiv mobning. Det stod på over lang tid, og mobningen tærede på det billede, den 12-årige pige havde af sig selv:

”Jeg blev mobbet rigtig meget, og jeg begyndte at tænke over, om de faktisk havde ret i det, de sagde. Er jeg faktisk ikke god nok? Måske fordi mine forældre er skilt, eller af nogle andre grunde?

Elena ser spørgende ud. Det er tydeligt at se, at hun faktisk ikke helt selv forstår, hvorfor mobning var nødvendig. Hvorfor var det, de andre var efter hende?

”Man begynder at overtænke. Er det rigtigt? Og så bliver man bare endnu mere ked af det,” fortæller Elena, mens øjnene bliver blanke.

Mobningen var hård. Elenas smil forsvandt, og øjnene blev matte. Og frygten for det næste angreb, den stigende utryghed og presset for at passe ind satte sig i Elena. Hun oplevede hjertebanken og uro og blev stresset af at være på vagt hele tiden. Det gik ud over hendes energi og humør:

”Jeg var meget stresset og ked af det og trist. Der var ikke rigtig noget glæde i mig,” husker Elena.

Som forælder til et barn i mistrivsel står man ofte magtesløs ved siden af. Sådan var det også for Elenas forældre, der så deres datter få det mere og mere skidt.

Et ophold på Julemærkehjem blev et vendepunkt for Elena. Nye venskaber med andre børn, der også bar på ar fra livet, åbnede hendes øjne for en ny virkelighed. På Julemærkehjemmet blev der talt åbent om stress og dens virkninger, og Elena fik redskaber til at håndtere de fysiske og psykiske følger af den lange periode med mobning. Men vigtigst af alt fik hun modet til at tro på sig selv.

”Jeg har lært rigtig meget”, fortæller Elena. ”Jeg har lært at sige fra, og jeg er mere modig. Og jeg har også lært at kunne forklare, hvordan jeg egentlig har det.”

Elenas ophold er ved at nå sin ende, og hun er glad. Hun har fundet nye venner, der værdsætter hende for den, hun er.

Elena smiler, når hun fortæller om de oplevelser, hun har haft på Julemærkehjemmet. Selvom mobningen stadig sidder i hende, har hun lært noget meget vigtigt: At hun er, præcis som hun skal være!