Alma har fået bedre selvværd
Ingen selvtillid
”Jeg var ked af det. Jeg havde ikke noget selvtillid. Jeg havde det dårligt.”
Sådan lyder det fra Alma, når hun skal sætte ord på, hvordan hun havde det, før hun kom på Julemærkehjem. Den 10-årige pige fortæller med stille stemme om, hvor dårligt hun tidligere havde det.
Alma 10 år
Jeg havde ikke så mange venner, og jeg troede ikke så meget på mig selv. Fx når vi havde matematik i skolen, tænkte jeg, at jeg ikke kunne finde ud af noget som helst.
“Du hører ikke til på skolen”
Men det var ikke kun regnestykkerne, som gjorde Almas skoledag svær. På sin gamle skole blev hun mobbet af de andre elever. Det satte så dybe spor, at hun blev nødt til at skifte skole.
”Førhen når jeg stod op og spiste morgenmad, var jeg ked af det, fordi jeg skulle i skole. Jeg blev mobbet af de andre, som sagde, at jeg ikke hørte til på skolen. Jeg blev rigtig ked af det, jeg var sur, og så blev vores hverdag derhjemme bare megadårlig.”
Hun talte med sine forældre om, hvordan hun havde det. De gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe hende. Til sidst blev de enige om, at et ophold på Julemærkehjem kunne være løsningen.
Har fået bedre selvværd
Alma har nu været på Julemærkehjem i otte ud af de ti uger, som et ophold varer. Og det er en helt ny og glad pige, som snart kan vende hjem.
”Jeg har fået mere selvtillid, jeg tror på mig selv, og jeg føler mig stærkere. Førhen var jeg ked af det hver eneste dag, men nu er jeg bare megafrisk og med på alle ting. Jeg er begyndt at løbe derhjemme, for nu tænker jeg, at jeg godt kan, og at jeg bare er så sej.”
På Julemærkehjemmene arbejder vi med at styrke børnenes selvtillid og selvværd. Vi lærer børnene, at de er gode nok, som de er. For det er vigtig for børnenes udvikling, at de tør tro på sig selv, og de stoler på, at de er gode nok.
Pædagogerne sætter fokus på de store og små sejre i hverdagen ved at motivere barnet til at udfordre sig selv, og de roser dem undervejs for deres indsats. På den måde skaber de sammen en positiv fortælling om barnet.
Det er en fortælling, som barnet kan tage med sig hjem. Almas forældre kan også mærke, at hun har fået mere selvtillid. Nu glæder hun sig til at møde hverdagen på sin nye skole. Og Alma er ikke i tvivl om, at opholdet har været hendes redning.
”Hvis jeg ikke var kommet på Julemærkehjem, tror jeg, at jeg havde haft det meget dårligt med mig selv”, slutter hun.
Børnene udvikler sig på Julemærkehjemmene. Sådan har de det et år efter opholdet:
Sammen kan vi hjælpe børn som Alma
Du kan være med til at ændre livet for børn som Alma. Støt vores arbejde i dag, så vi kan stoppe mobning og børnene kan få en ny start.
Knap 1.000 børn får hvert år hjælp på et Julemærkehjem. Læs mere om hvordan vi hjælper børnene.
Almas historie er desværre ikke enestående. Alt for mange børn har brug for en ny start. Du kan møde flere af børnene her.