Børn der kommer på Julemærkehjem er ekstra udsatte
Undersøgelse af børnenes profil
I en stor statistisk undersøgelse udført i 2020 har forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, undersøgt, hvad der kendetegner børn, der kommer på Julemærkehjem i forhold til børn, der ikke er på Julemærkehjem.
De har desuden set på, hvordan børnene efterfølgende klarer sig socialt, økonomisk og helbredsmæssigt frem til de fylder 30 år.
Selv om der ikke er nogen krav til børnenes baggrund, når de bliver optaget på et Julemærkehjem, viser undersøgelsen, at der er en overrepræsentation af børn fra familier, som har både sociale og økonomiske udfordringer.
Her er de største forskelle
Forskerne har ud fra materiale fra Danmarks Statistik og Rigsarkivet trukket data for de børn, som har været på Julemærkehjem i årene 1992-2017, i alt 15.737 børn.
Data fra disse børn er herefter blevet sammenholdt med data fra børn, som ikke har været på Julemærkehjem.
Sammenlignet med andre børn viser det sig, at Julemærkebørn oftere kommer med en baggrund, hvor der er sociale og økonomiske udfordringer.
En større del af børnene bor med kun én forælder, har forældre som ikke har en uddannelse og er uden for arbejdsmarkedet.
Flere er enebørn sammenlignet med børn, der ikke har været på Julemærkehjem. Børnene har desuden oftere fysiske eller mentale diagnoser.
Udfordringer for de unge
Undersøgelsen kigger også på, hvordan det går børnene senere hen i livet. Målingerne fokuser på alderstrinene 18, 25 og 30 år. Igen sammenligner den med unge og voksne, som ikke har været på Julemærkehjem som børn.
Samlet set er der færre unge, der har været på Julemærkehjem, der afslutter skolen med et godt fagligt resultat, og færre, der gennemfører en uddannelse, sammenlignet med unge, der ikke har været på Julemærkehjem.
Som 25-årige er andelen af de unge, der har arbejde, cirka den samme. Til gengæld er færre under uddannelse, og flere lever af overførselsindkomst sammenlignet med unge, der ikke har været på Julemærkehjem.
Det år, de unge bliver 30 år, er der færre unge, der har været på Julemærkehjem, der er i beskæftigelse, og færre, der bor med en partner, sammenlignet med unge, der ikke har været på Julemærkehjem
Unge i alderen 18, 25 og 30 år, der har været på Julemærkehjem, bruger oftere sundhedsvæsenet. De må derfor formodes samlet set at have flere fysiske og psykiske helbredsudfordringer end de andre unge og voksne.
Indsatsen kan ikke stå alene
Undersøgelse peger på, at Julemærkehjemmene tager sig af en gruppe børn, som er sårbare og har mange udfordringer. Det gælder både socioøkonomisk, men også fagligt og helbredsmæssigt.
Resultaterne peger også på, at Julemærkehjemmenes indsats ikke kan stå alene, hvis Julemærkehjembørnene skal opnå de samme sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og trivselsmæssige resultater som de øvrige børn og unge.