Rekordstor donation fra Lomax
Kreativ workshop med børnene
Under besøget deltog børnene i en kreativ workshop, hvor de designede deres egne drikkedunke og muleposer. Der gik ikke længe, før kreativiteten foldede sig ud, og børnene gik i gang med at forme deres egne designs, som de senere fik med sig hjem.
Flere af børnene er i deres sidste uger på opholdet, og mange af tegningerne og budskaberne handlede om mod, om at tro på sig selv og om at turde gå sin egen vej.
Samarbejde siden 2019
Lomax har været erhvervssponsor for Julemærkehjemmene siden 2019. Hvert år støtter virksomheden fondens arbejde gennem salget af firmajulegaver.
Donationens størrelse afhænger af, hvor mange firmajulegaver der bliver solgt i løbet af året. Salget er derfor afgørende for, hvor stor den årlige donation bliver.
I 2025 blev der solgt flere firmajulegaver end nogensinde før, og det har resulteret i årets donation på 340.000 kr.
Støtten giver flere børn et ophold
Takket være støtten fra Lomax får endnu flere børn mulighed for et ophold på et Julemærkehjem.
Donationerne gennem firmajulegaver er en vigtig del af grundlaget for Julemærkehjemmenes arbejde. Når virksomheder vælger firmajulegaver hos Lomax, er de samtidig med til at støtte børn på Julemærkehjem.
Tak til Lomax for et stærkt samarbejde og til de mange virksomheder, der vælger firmajulegaver.
Vil du vide mere?
Få nyt om vores arbejde, børnene, donationer, tilbud fra webshoppen og meget mere direkte i din indbakke. Du kan altid afmelde dig igen.
På Julemærkehjemmene får børn i mistrivsel en ny start, men lige nu venter flere hundrede børn på at få hjælp. Du kan gøre en forskel for børnene i dag.