De kongelige på Julemærkerne

De kongelige har flere gange i de over 100 år, hvor Julemærket er blevet udgivet, været motiv på årets Julemærke.
1 af 10
  • Julemærket 1904
    Julemærket 1904: Dronning Louise i ornamental ramme Verdens første julemærke. På det første Julemærke var et portræt af Dronning Louise (1817-1898), som var gift med Kong Christian 9. Årsagen til at det netop blev hende, mener man skyldes ønsket om at afbilde et medlem af kongehuset. Dronning Louise havde gennem hele sin levetid vist interesse for velgørenhed, og ikke mindst velgørenhed, der gavnede syge børn, hvilket lå i tråd med ideen bag Julemærket.
  • Julemærket 1906
    Julemærket 1906: Kong Christian 9. i ornamental ramme Kong Christian 9. døde i januar 1906, og det blev derfor besluttet, at kongens portræt skulle på årets Julemærke. Da Julemærkekomiteen ikke mente, at der kunne trykkes et Julemærke med kongen på, der var mindre end det Julemærke, der var udgivet med dronningens portræt, blev formatet som i 1904.
  • Julemærket 1907
    Julemærket 1907: Kong Frederik 8. og Dronning Louise i ornamental ramme I 1907 udkom Julemærket med det nye kongepar, Kong Frederik 8. og Dronning Louise på. Det er siden hen blevet en tradition, at der ved tronskifte udkommer et Julemærke med det nye regentpar.
  • Julemærket 1912
    Julemærket 1912: Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine i ornamental ramme I 1912 døde Kong Frederik 8., og Kong Christian 10. blev konge. Vanen tro kom det nye kongepar, Kong Christian 10. og Dronning Alexandrine på Julemærket i tronbestigelsesåret.
  • Julemærket 1941
    Julemærket 1941: Kong Christian 10. til hest får blomster af ung pige Under krigen gennemførte Kong Christian 10. sin daglige ridetur igennem København. Det blev et samlingspunkt for københavnerne og øgede kongens popularitet, der i 1940 var blevet 70 år under store festligheder.
  • Julemærket 1942
    Julemærket 1942: Prinsesse Margrethe (senere Dronning) Kronprins Frederik og Prinsesse Ingrid fik i 1940 deres første barn, Prinsesse Margrethe. Hun var årets motiv på Julemærket i 1942, hvilket var et meget populært valg.
  • Julemærket 1947
    Julemærket 1947: Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid I 1947 døde Kong Christian 10., og kong Frederik 9. blev udråbt som konge. Vanen tro kom det nye kongepar, Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid, på årets Julemærke.
  • Julemærket 1972
    Julemærket 1972: Dronning Margrethe og Prins Henrik I 1972 døde Kong Frederik 9., og Prinsesse Margrethe blev udråbt til dronning. Som ved tidligere tronbestigninger blev det nye regentpar trykt på årets Julemærke.
  • Julemærket 2022
    Julemærket 2022: 'En julehilsen med hjertet' Julemærket 2023 markerer både H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum og Fredensborg Slots 300-års jubilæum. Motivet er derfor sammensat af elementer fra de tre Julemærker, som Dronningen har tegnet. I midten står Fredensborg Slot klar til at fejre jul. Den grafiske stil er papirklip, som leder tankerne hen til de festlige juleklip, man laver i juletiden.
  • Julemærket 2024
    Julemærket 2024: ”Jul i Kongeriget Danmark” Niels Ditlev har taget udgangspunkt i H.M. Kong Frederik 10.s valgsprog: ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”. Julemærket er fyldt med symboler fra danmarkshistorien. Fra fortidens vikingeskibe til nutidens kongeskib og fra Solvognens himmeltegn til den danske astronaut på mission i rummet. Det forbinder Danmarks svane, Grønlands isbjørn og Færøernes strandskade i Rigsfællesskabet. I midten står kongeparret, der samler fortid, nutid og fremtid.
1 af 10

Køb Julemærker

Se det store udvalg af aktuelle og historiske Julemærker i vores webshop.

H.M. Dronning Margrethe og Julemærket

H.M. Dronning Margrethe 2. har hele tre gange tegnet motivet til årets Julemærke.
Julemærket 2015
Julemærket 2016

Hvilket postbud – en due

Julemærket 2015

Dronning Margrethe havde sin egen barndom i tankerne, da hun med papirklip, tegning og akvarel udarbejdede årets Julemærke.

Det er den gamle børnesang og sangleg ”Hvilket postbud, en due”, der har været inspiration. Et ark fyldt med duer, der alle er på vej med en kærlig hilsen mellem to mennesker. Og selvfølgelig med børn på arket, som sender eller modtager en hilsen.

Julemærket 2003
Julemærket 2003

Hjerternes fest

Julemærket 2003

I 2003 udkom Julemærke nummer 100.

For at markere jubilæet blev årets Julemærke tegnet af Dronning Margrethe. Mærkerne bar motiver fra Julemærkets 100 års historie: Engle, nisser, grangrene, fugle, klokker og julelys.

Julemærket 1970
Julemærket 1970

Juleforberedelse i Himmelborgen

Julemærket 1970

Årets Julemærke blev tegnet af den daværende tronfølger, Prinsesse Margrethe.

Prinsesse Margrethe kaldte motivet på julearket “Juleforberedelse i Himmelborgen”. Ligesom året før rummede hvert julemærke en engel, men tronfølgerens engle var unægtelige mere artige end børnenes engle i 1969.

Hør Dronning Margrethe fortælle om Julemærket

I videoen fra 2015 fortæller Dronning Margrethe om Julemærket på et pressemøde i forbindelse med offentliggørelsen af Julemærket.