Børnene er hovedpersonerne

Julemærket 2026 har titlen ”De bedste gaver kan ikke pakkes ind”. Det har fokus på børnene og det stærke fællesskab, som de oplever, når de er på Julemærkehjem.

Derfor forestiller det 46 børn, som holder hinanden i hånden. De er både forbundne og beskyttende over for hinanden. I midten af arket er der et klassisk julehjerte med det lille tvist, at det består af to hænder, som er flettet sammen.

Køb Julemærket 2026

Find det her i webshoppen sammen med mange andre flotte Julemærke-produkter.

Julemærket 2026

• Er nummer 123 i rækken af Julemærker, der er udkommet hvert år siden 1904.
• Kan købes online i vores webshop og i de fleste af landets dagligvarebutikker, boghandlere samt Kop & Kande-butikker.
• Overskuddet fra salget går til arbejdet med børn på Julemærkehjemmene.

Billede: Julemærket 2026

Hjælp til børnene

”Det handler om at hjælpe børn, og derfor har jeg gjort dem til hovedpersonerne. Julemærkehjemmene hjælper børn med at knytte bånd og til at tro på sig selv. Jeg er utrolig stolt over at blive valgt til årets kunstner,” siger Martin Jørgensen.

Med en legende streg og blik for den finurlige detalje har Martin Jørgensen skabt årets Julemærke. Han er en dansk kunstner og illustrator med baggrund i reklamebranchen og står bag illustrationer til en lang række bøger, magasiner og annoncer.

”Motivet lægger sig op ad julen, som handler om det menneskelige, nære og varme. Vi holder jo hinanden i hånden, når vi går rundt om juletræet. Arket er samtidig tænkt sådan, at man kan finde et mærke, der ligner en selv, og sætte det sammen med et, der ligner en, man holder af. På den måde kan man skabe sit eget fællesskab”, fortæller han.

Billede: Hjælp til børnene

Martin Jørgensen

  • Dansk illustrator og kunstner
  • Er uddannet inden for reklamebranchen
  • Har lavet illustrationer til bøger, magasiner, annoncer og til DR og TV 2’s lågejulekalendere
  • Laver desuden egne kunstprojekter.

Fra ensomhed til fællesskab

Under et ophold på et Julemærkehjem møder børnene andre børn, der også oplever ensomhed. Her får de mulighed for at sætte ord på tanker og følelser, som de troede, de var alene om. ​

Sammen med de andre børn øver børnene sig i at indgå i fællesskaber. De oplever deres egne styrker og får mod til at række ud. Julemærkehjemmenes målinger viser, at 4 ud af 5 børn, der var ensomme ved starten af opholdet, ikke føler sig ensomme efter opholdet

Billede: Fra ensomhed til fællesskab

Køb Julemærker

Se det store udvalg af historiske Julemærker i vores webshop.