Sådan samler vi ind
Julemærkefonden er en godkendt indsamlingsorganisation. Det betyder, at når du støtter os, kan du være sikker på, at pengene går til at hjælpe børn på Julemærkehjem i Danmark.
Godkendt indsamling
Julemærkefonden er § 8a-godkendt, og vi står på Indsamlingsnævnets liste over godkendte indsamlingsorganisationer.
Vi er medlem af Indsamlingsorganisationers Brancheorganisation, ISOBRO, hvilket betyder, at vi overholder ISOBROs indsamlingsetiske retningslinjer.
Vi indsamler midler til hjælpearbejdet på følgende måder:
Indsamling
- Generel indsamling af donationer sker via vores website julemaerket.dk, sociale medier (f.eks. Facebook, Instagram, LinkedIn), sms samt offentlige arrangementer og events til fordel for Julemærkehjemmene.
Ligeledes sker det ved udsendelse af direct marketing via mail eller brev, telemarketing samt annoncering i trykte og digitale medier.
- Indsamlingsbøtter i butikker, på markeder mv. efter forudgående aftale.
- Øremærkede indsamlinger til drikkedunke, gymnastikposer mv. til børn på Julemærkehjem. Hvis de indsamlede midler overstiger behovet til den øremærkede indsamling, vil midlerne blive anvendt til Julemærkehjemmenes generelle hjælpearbejde.
Produktsalg
- Julemærker, fysiske og digitale, samt relaterede produkter, fx julekort og gavemærker sælges fra Julemærkehjemmenes webshop samt postbutikker og udvalgte detailkæder.
- Merchandise fx vandflasker, plakater, indkøbsnet, kogebøger, smykker og puslespil sælges fra Julemærkehjemmenes webshop, Julemærkehjemmene samt ved events og arrangementer til fordel for Julemærkehjemmene.
Har du spørgsmål om indsamlinger til fordel for Julemærkehjemmene, er du velkommen til at kontakte os.