Vi har fokus på fællesskabet

Ensomhed, mobning og udelukkelse fra andre børns fællesskab er det, mange børn har med i bagagen, når de kommer på Julemærkehjem. Det sætter dybe spor i børnene. De føler sig forkerte, de føler sig utilstrækkelige, de tror ikke, de har værdi – og de tror ikke, de er velkomne i fællesskaber. Ofte bliver konsekvensen, at børnene isolerer sig endnu mere.
Derfor har vi på Julemærkehjemmene fokus på at hjælpe børnene tilbage til fællesskabet.

Det gør vi fx ved at have en fast struktur og trygge rammer for alle dagens aktiviteter. Børnene ved, hvornår de skal stå op, hvornår de skal spise, og hvornår de skal i skole. De har faste pladser i skolen og til spisning, og pædagogerne planlægger alle dagens aktiviteter og sørger for at danne eventuelle grupper:

“De voksne tager ansvaret. På den måde er der taget stilling til tingene på forhånd, så børnene ikke skal bruge tid og energi på at bekymre sig om at blive valgt fra eller overset, som de måske har oplevet før,” fortæller Birgitte Dybkjær.

Birgitte Dybkjær Forstander på Julemærkehjemmet Kildemose

Mange af børnene har ikke positive erfaringer med at være en del af et fællesskab. Vi hjælper dem med at finde tryghed i fællesskabet igen. For det, de har at bidrage med, betyder noget.
Birgitte Dybkjær
Forstander på Julemærkehjemmet Kildemose

Alle har værdi for fællesskabet

Fællesskabet er rammen for dagligdagen på Julemærkehjemmene. Og vores fællesskab har plads til alle. Det bygger nemlig på tillid, tryghed, ligeværd og plads til forskellighed.
Vi er sammen, når vi spiser, bevæger os, hygger, leger, griner. Og vi er også sammen om det, der er svært. Så hjælper vi hinanden og bakker hinanden op. Birgitte Dybkjær fortæller, at det har stor betydning for børnene, når de oplever, at de kan hjælpe hinanden:

”Når børnene kan gøre en forskel for hinanden eller oplever, at andre ønsker at hjælpe dem, så forstår de, at de har værdi. Det er små, men meget betydningsfulde oplevelser, som ændrer børnenes syn på deres eget værd og på, hvad de kan bidrage med i et fællesskab.”

To glade piger, der er på Julemærkehjem
I løbet af et ophold knytter børnene tætte bånd. I 10 uger bor, sover, kæmper, græder og griner de sammen. De deler alt det sjove og gode – og også alt det svære.

Hos os kan man øve sig i at være den, man er

På Julemærkehjemmene arbejder vi fokuseret med, at alle børn bliver set og hørt og får plads til at udtrykke sig. Her kan de øve sig i at være den, de er, uden frygt for at blive holdt udenfor, drillet eller kaldt øgenavne.

Og i takt med at børnene bliver mere trygge i fællesskabet, får de mod til at interagere mere med hinanden.

”Børnene kan se, at de kan bidrage med noget, de oplever at blive valgt til af de andre børn, og så tør de mere i samværet med andre,” fortæller Birgitte Dybkjær og fortsætter:

”Det er helt fantastisk at stå på sidelinjen og se, hvordan børnene folder sig ud og rækker ud til hinanden, når de blot for nogle uger siden ankom helt lukkede og afvisende.”

Børn på Julemærkehjem i en kæmpe omfavnelse, de smiler og griner til kameraet
På Julemærkehjemmene bliver børnene en del af et trygt fællesskab, hvor vi bakker hinanden op, hjælper hinanden og er opmærksomme på, hvordan vi hver især har det.

Venskaberne og fællesskabet er det vigtigste

I løbet af opholdet knytter børnene tætte bånd til hinanden, og stærke venskaber opstår, når de kan spejle sig i hinanden og støtte hinanden i en ny og bedre retning.
Mange af børnene fortæller, at venskaberne er noget af det mest værdifulde for dem at få med hjem fra et ophold på Julemærkehjem.

At have venner, der accepterer en, for den man er. Venner, der støtter og lytter. Venner, man kan grine med og være sig selv sammen med, har en kæmpe betydning for, hvordan man opfatter sig selv – og netop dét oplever rigtig mange af børnene på Julemærkehjem. Nogle måske for første gang i deres liv.

Vi hjælper børn ud af mobning og ensomhed

En pædagog og et barn på Julemærkehjem krammer

På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok. Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet.