Malene Marie Møller
Personlig historie som drivkraft
Malene er stifter af Boligcious og medejer af det kreative bureau HØEG + MØLLER, der skaber stærke visuelle fortællinger. Som ambassadør bidrager hun med en dyb forståelse for branding og kommunikation – og også med en personlig historie som drivkraft for sin støtte til Julemærkehjemmene:
“Som mor til to og med en barndom, der på ingen måde var nem, skærer det mig dybt i hjertet, når jeg ser børn, der bliver mobbet eller mistrives,” fortæller Malene.
”Det er smertefuldt at tænke på, at der er børn, der føler sig alene, utrygge og uden værdi. Netop derfor betyder Julemærkefondens arbejde så meget. Jeg ønsker, at alle børn får den chance, de fortjener, for at finde tilbage til et sted, hvor de føler sig stærke og værdifulde.”
Malene Marie Møller Ambassadør for Julemærkehjemmene
Jeg er ambassadør for Julemærkehjemmene, fordi jeg ved, hvor stor en forskel det kan gøre at blive set, hørt og støttet, når livet er svært.
Et vigtigt bidrag gennem mange år
Det lille Julemærke kan bruges til andet end julepost. Det har Malene hjulpet os med at vise i mange år ved at style smukke billeder af årets mærke. Her ses Julemærket 2024 fx på et glas med små lys. Malenes arbejde er en stor hjælp for os hvert år både til præsentation og salg af årets mærke.
Vil du vide mere?
En række kendte danskere bidrager til, at vi årligt kan tilbyde 1.000 børn et ophold på Julemærkehjem.
Nye vaner og større fysisk og psykisk robusthed er noget af det, børnene får med hjem fra et ophold på Julemærkehjem.
Et ophold på et Julemærkehjem gavner barnets udvikling. Og vi kan dokumentere den positive effekt.