Annemette Voss Fridthjof
Personlig erfaring som drivkraft
Som iværksætter, influencer og kogebogsforfatter kender vi Annemette for hendes enorme kreativitet, passion og initiativ. Men hun går også højt op i, at børn har det godt, og hendes engagement i Julemærkesagen udspringer af egen livserfaring.
Som ung oplevede Annemette, hvor smertefuld mobning kan være, og det har givet hende en særlig forståelse og medfølelse for de børn, der søger om hjælp på Julemærkehjemmene. At være ambassadør er for Annemette en meningsfuld mulighed for at gøre en konkret forskel i udsatte børns liv.
Annemette Voss Fridthjof Ambassadør for Julemærkehjemmene
Jeg vil gerne støtte danske børns trivsel. Det véd jeg, at jeg gør ved at lægge min energi i Julemærkehjemmenes arbejde.
Årelang støtte til Julemærkehjemmene
Julemærker var en fast del af Annemettes barndomsjul, når familien sendte kærlige hilsner pyntet med årets Julemærke. Så hun har altid støttet og haft sympati for arbejdet på Julemærkehjemmene. Nu hvor hun har fået et større talerør, vil hun sætte ekstra fokus på Julemærkehjemmenes arbejde.
Som ambassadør er hun en iderig og kreativ bidragsyder. Annemette bruger sine egne kanaler til at informere om Julemærkehjemmene. Hun holder oplæg om sin oplevelse med mobning. Og så bidrager hun til at udvikle produkter, der sælges både i sin egen og i Julemærkehjemmenes webshop. Fx et fint julesanghæfte, som er er blevet en fast del af sortimentet i Julemærkehjemmenes webshop. Desuden sælger hun varer på sin webshop og donerer en del af overskuddet til Julemærkehjemmene.
Mobning varer hele livet
Vil du vide mere?
En række kendte danskere bidrager til, at vi årligt kan tilbyde 1.000 børn et ophold på Julemærkehjem.
Nye vaner og større fysisk og psykisk robusthed er noget af det, børnene får med hjem fra et ophold på Julemærkehjem.
Et ophold på et Julemærkehjem gavner barnets udvikling. Og vi kan dokumentere den positive effekt.