Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerSærarkNytrykPinsKogebøgerAndre varere-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnere-Støttemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Her bliver børn - børn igen

2018 - DE STØRSTE HISTORIER

Endnu et år er gået med masser af oplevelser og resultater på Julemærkehjemmene. Her har vi samlet de største øjeblikke fra året, der gik.


Åbning af Julemærkehjemmet Liljeborg

Tidligere Pandora-ejer, Winnie Liljeborg, har givet os den største gave i Julemærkefondens historie. Nemlig et nyt Julemærkehjem. I januar sidste år klippede Winnie snoren til Julemærkehjemmet Liljeborg sammen med vores protektor, H.K.H. Kronprinsessen. Med nu fem Julemærkehjem kan vi hvert år tilbyde knap 1.000 børn et ophold på Julemærkehjem. Det er en stigning på mere end 30 %.

> Se billeder fra åbningen af Liljeborg 2018


De første børn på Liljeborg

I alt har 240 børn boet på Julemærkehjemmet Liljeborg i 2018, og børnene her var nogle af de første, der fik ophold på det nye Julemærkehjem. For forstander Henrik Bøtkjær har det både været spændende og udfordrende at stå i spidsen for Liljeborgs første år: ”Kulturer, regler og normer skal bygges op, når man starter et nyt Julemærkehjem op. Alt skal etableres fra bunden. Men vi er landet rigtig godt i vores hverdag takket være nogle dejlige børn og et dygtigt og meget kompetent personale. Som forstander har jeg fokus på, at Liljeborg har et godt arbejdsmiljø for alle ansatte – det er forudsætningen for, at arbejdet med og for børnene bliver godt.”

> Læs historien om Frida og Josefines venskab


Rokade i bestyrelsen

Forbrugerekspert Anne Glad blev valgt til næstformand i Julemærkefondens bestyrelse ved en større rokade i maj måned: ”Man behøver ikke være livsstilsekspert for at regne ud, at mængden af julekort og dermed solgte Julemærker ikke stiger de kommende år, så midlerne skal komme fra nye kanaler. Samtidig er Julemærkefonden udfordret af, at mange andre organisationer samler ind hos danskerne, og vi risikerer at blive trætte af alle de henvendelser. I sådan et marked er det vigtigt at skille sig positivt ud,” siger Anne Glad om det arbejde, hun skal være med til som næstformand. Anne har været medlem af Julemærkefondens bestyrelse siden 2015.

> Læs om bestyrelsesrokaden


Børns sundhed på dagsordenen

Julemærkehjemmet Liljeborg dannede i maj 2018 rammen om en konference om mistrivsel blandt børn. Politikere og fagfolk inden for sundhedssektoren var inviteret til at debattere og udvikle ideer til, hvordan der kan skabes en forbedret og sammenhængende indsats over for børn med trivsels- og overvægtsudfordringer. Huxi Back var moderator og sneg sig med på et billede med nogle af Julemærkebørnene.


Nye samarbejder til fordel for børnene

Julemærkehjemmene har indgået nogle nye og spændende virksomhedssamarbejder i det forgangne år. Et af dem er samarbejdet med medicinalvirksomheden Novo Nordisk A/S. I 2018 samlede virksomhedens medarbejdere og virksomheden 1,1 mio. kr. ind gennem forskellige projekter. Medarbejdere har ved flere lejligheder besøgt Julemærkebørnene i forbindelse med events. Her er det Christina fra Kids Volley, der overrækker medaljer til børnene efter en sjov dag sponsoreret af Novo Nordisk A/S. Vi er meget taknemmelige for, at både store og små virksomheder støtter Julemærkesagen og har lyst til at gøre en forskel for udsatte børn i Danmark.


Fødselsdag og ny forstander på Fjordmark

I 2018 fejrede Fjordmark, at det er 80 år siden, de første børn fik ophold på det sønderjyske Julemærkehjem. En festlig dag for både børn og voksne – og ikke mindst Julemærkehjemmets nye forstander, Lasse Balsgaard (i midten i grå T-shirt). Han havde sin første arbejdsdag i juni, hvor han overtog forstanderjobbet fra Vibeke Sørensen, der efter 27 år gik på pension.

> Se billeder fra Fjordmark – dengang og nu


Cykelfest for Julemærkebørnene

I august 2018 rullede tre seje Julemærkebørn ind over målstregen til Velgørenhedsløbet 2018. Det gjorde de sammen med 450 andre seje ryttere, der trampede 105 km i pedalerne til fordel for børn på Julemærkehjem. Årets Velgørenhedsløb blev en cykelfest – med Astrid, Mick og Aleksander som hovedpersoner. Her ses de sammen med Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen (tv.), og administrerende direktør hos PostNord, Peter Kjær Jensen.

> Se flere billeder fra Velgørenhedsløbet


Opfølgning i fokus

På Julemærkehjemmet Liljeborg fik vi i 2018 mulighed for at etablere et nyt projekt og udvide arbejdet med børn og forældre efter de 10 ugers ophold. Med udvidet opfølgning kan vi i højere grad støtte børnene, når de kommer hjem. Vi tilbyder familien vejledning i kost, motion og trivsel. Vi samarbejder med skole og kommune. Og vi undersøger muligheder for fritidstilbud i barnets nærområde. Alt sammen for at sikre den bedst mulige overgang fra Julemærkehjem til hjem. Laura er et af de børn, der har haft glæde af projektet. En medarbejder fra Julemærkehjemmet Liljeborg har hjulpet Laura tilbage i skolen og har talt med både forældre og lærere om, hvad Laura har lært på Julemærkehjemmet – og hvordan de bedst kan støtte hende i den udvikling, hun er i gang med.


Offentliggørelse af Julemærket 2018

Sammen med kunstner Peter Madsen afslørede vores protektor, H.K.H. Kronprinsessen, det nye Julemærke ved et arrangement på Københavns Rådhus. Julemærket 2018 er nr. 115 i en ubrudt række, der er blevet lavet og solgt siden 1904 til fordel for børn på Julemærkehjem. ”Det er en stor ære at få lov til at tegne Julemærket. Julemærkefonden gør et stort og vigtigt stykke arbejde,” siger Peter Madsen om arbejdet og udfordringen med at tegne Julemærket.

> Hør Kronprinsessens tale til offentliggørelsen


Idas tale til offentliggørelsen

Ida havde knugende ondt i maven hver morgen, og om dagen låste hun sig inde på skolens toilet. Her fik tårerne frit løb. Den 12-årige pige var ved at bryde sammen på grund af angst og årelang nedslidende mobning. Ida fortalte sin historie til Kronprinsessen og de 200 inviterede ved offentliggørelsen af årets Julemærke.

> Hør Idas tale ved offentliggørelsen


Kildemoses store fødselsdagsgave

Julemærkehjemmet Kildemose kunne fejre 70-års fødselsdag i november 2018. En stor dag, hvor Julemærkehjemmet fik et stort ønske opfyldt – nemlig en ny skole doneret af Ellab-Fonden. ”Mange af de børn, der kommer hos os, har ikke gået i skole i en længere periode. De har mistet troen på sig selv og glæden ved at lære. Hos os oplever mange af børnene fornyet lyst til at gå i skole og dygtiggøre sig, og det er dejligt at få de optimale rammer for at kunne arbejde med nærvær, ro og fordybelse i skolen,” siger forstander Lene Schou om den flotte fødselsdagsgave. På billedet ses Sys Rovsing Koch, bestyrelsesformand i Ellab-Fonden, som indviede skolen til Kildemoses fødselsdag.

> Læs om Kildemose


Vi benytter cookies til bl.a statistik og tracking — du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre.Læs mere OK