Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

SærarkJulemærkerJulekortNytrykKogebøgerAndre varere-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartner
Se alle nyhederSe videoerSe eventsFå vores nyhedsbrev
Søg om opholdInformation omSådan hjælper viSpørgsmål og svar
JulemærkefondenMedarbejdereLedige stillingerJulemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Her bliver børn - børn igen

jeg er faktisk en helt ny freya nu

13-årige Freya er en glad pige med stor appetit på livet. Men sådan har det ikke altid været. Da hun ankom til Julemærkehjemmet, var hun knuget og ensom, og hendes helbred var truet.


Tekst og fotos: Ole Jeppesen

Længere tids dårligt selvværd og isolation havde presset Freya ud i en usund livsstil med dårlig kost og ingen motion. Resultatet var begyndende fedtlever, som i værste fald kan lede til leverbetændelse og skrumpelever.

- Jeg er født med en sygdom, der hedder galdevejsatresi, og det betyder, at jeg har større risiko for at få fedt på leveren. Derfor var det vigtigt, at jeg ændrede min livsstil – og det fik jeg hjælp til på Julemærkehjemmet, indleder Freya.

Fokus var fra starten lagt på masser af motion blandt andet i form af lange gåture og sundere kost såsom grøntsager, fiskeretter og selvfølgelig begrænsede mængder slik. Resultaterne er ikke til at tage fejl af:

- Fedtet på leveren er næsten væk nu, og jeg føler mig rigtig godt tilpas. Mere frisk og meget mere glad, siger hun.


En frisk start

Inden Freya kom på Julemærkehjem, var hun ensom. Hun havde meget svært ved at kontrollere sit temperament og kom tit op at skændes med de andre børn. I den nye ’flok’ på Julemærkehjemmet blev der øjeblikkeligt gjort plads til hende, og hun gav sig i kast med den nye hverdag som det mest naturlige i verden.

- Jeg kunne på en måde starte forfra. Jeg lærte at opføre mig på en anden måde, som ikke skræmmer de andre væk. Jeg fik hurtigt en masse venner, som var vildt gode at snakke med. Vi skal blive ved med at ses nu, hvor opholdet er slut, har vi aftalt. Det glæder jeg mig til, beretter Freya.

"Jeg kunne på en måde starte forfra. Jeg lærte at opføre mig på en anden måde, som ikke skræmmer andre væk"

Inden turen gik tilbage til hjemmet og den gamle skole, måtte den ellers så lattermilde Freya ud i en tårevædet seance på Julemærkehjemmet. En oplevelse, som stadig sidder i hende:

- Jeg vil aldrig glemme de sidste dage. Vi sang – eller måske nærmere hulkede – en masse sange, som virkelig gav mening for os. Særligt én bed sig fast – ’Stilfærdigt farvel’ [af Thomas Kjellerup, red.]. Det var virkelig en stor tudeaften, husker hun.


"På mange måder er jeg faktisk en helt anden freya nu ..."

Altid sammen med vennerne

Opholdet på Julemærkehjemmet har sat sig sine spor på mange planer. Også derhjemme er ændringerne slået igennem.

- Jeg har fået et meget bedre forhold til kammeraterne i skolen. Ja, jeg er faktisk blevet skoleglad, hvis man kan sige det. Min mor siger tit, at hun aldrig ser mig mere, fordi jeg altid er sammen med vennerne, fortæller Freya med et stort grin.

Fremtiden byder foruden samvær med vennerne på endnu mere sund kost og daglig motion:

- Jeg er begyndt at cykle i skole, jeg går lange ture sammen med min mor, og jeg spiller masser af fodbold i frikvartererne. Jeg er blevet meget mere interesseret i sund mad,  der smager godt. For eksempel kan jeg for tiden  virkelig godt lide   stærkt krydret mad.


Vil du vide mere om Julemærkehjemmene? Så læs også 'Det nytter – se børnenes resultater'

Vi benytter cookies til bl.a statistik og tracking — du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre.Læs mere OK