Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og anden information om hjælparbejdet - direkte i din indbakke!

Giv et bidrag
Ledige stillinger
Støt som virksomhed
Ansøg om ophold
top
Print side E-mail side 

Julemærkehjemmet Liljeborg


Julemærkehjemmet Liljeborg slår dørene op i efteråret 2017, og de første børn starter deres ophold 5. november. Der bliver plads til i alt 48 børn ad gangen.

Følg med her på siden og på Julemærkefondens Facebookside, hvis du er interesseret i stillingsopslag og seneste nyt om Liljeborg. Stillingerne slås op i 2. kvartal 2017.

Baggrund
Liljeborg-koncernen, ejet af Pandora-stifter Winnie Liljeborg, står bag den største donation nogensinde til Julemærkefonden, nemlig opførelsen af et nyt Julemærkehjem i Danmark. Placeringen bliver i Roskilde, hvor koncernen i efteråret 2014 købte den oprindelige husholdningsskole, Haraldsborg.

- Jeg har gennem flere år på sidelinjen fulgt og støttet Julemærkehjemmenes arbejde for udsatte børn i Danmark. For nylig har jeg selv besøgt et Julemærkehjem, hvor jeg kom tæt på hjælpearbejdet og organisationen bag. Julemærkehjemmene gør en enestående forskel for børn, der af den ene eller anden grund mistrives, og det arbejde vil Liljeborg-koncernen gerne bidrage til, udtaler Winnie Liljeborg.

Liljeborg-koncernen bekoster den fulde ombygning og vil også i fremtiden være ejer af ejendommen. Julemærkefonden er sikret drift af det nye Julemærkehjem i minimum fem år, og beløbet er øremærket til driften af det nye Julemærkehjem. Beløbet vil blive udbetalt over en årrække.

Til donationen siger Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen:

"- Jeg har næsten ikke ord for, hvad det betyder for os. Vi er så glade og taknemmelige. Jeg oplever jo dagligt, hvad hjælpen betyder for det enkelte barn, som kommer på Julemærkehjem, og nu bliver vi i stand til at hjælpe endnu flere. Denne gave fra Liljeborg-koncernen er lige så fantastisk, som Winnie Liljeborg er som menneske, og vi glæder os til det videre samarbejde med Liljeborg-koncernen og Winnie Liljeborg."

Spørgsmål?
Har du spørgsmål til det nye Julemærkehjem, så kontakt Julemærkefonden på info@julemaerket.dk eller 33 13 37 45.



Støt sagen