Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerNytrykSærarkPinsKogebøgerVis din støttee-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Støttemærket
Mød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svarTema om mobning
Kontakt JulemærkefondenEr du blevet ringet op?Find medarbejderLedige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

2020 gav et flot indsamlingsresultat

Takket være stor opbakning fra mange donorer endte årsresultatet 2020 for Julemærkefonden med et flot resultat. Det betyder, at vi kan sætte nye initiativer i gang for at hjælpe børnene.

2020 gav et flot indsamlingsresultat for Julemærkehjemmene

2020 vil først og fremmest blive husket for corona og nedlukning af samfundet. Men der er også gode nyheder forbundet med året. For hos Julemærkefonden endte det samlede indsamlingsresultat på hele 92,2 mio. kr. Det er 4,4 mio. kr. højere end resultatet for 2019.

Den flotte vækst skyldes, at der er flere, som har valgt at donere til vores arbejde for at hjælpe børnene. Det gælder både privatpersoner, virksomheder og fonde.

Stor tak til alle der støtter

”Vi vil gerne benytte lejligheden til at give en stor og varm tak til alle jer, som har valgt at støtte de udsatte børn i 2020. Vi ved, at det for mange har været et år med stor usikkerhed. Derfor er vi jer ekstra taknemmelige for, at I har valgt at støtte os, så vi kan hjælpe børnene,” siger direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen.

Antallet af JulemærkeVenner er steget, hvilket betyder, at der i dag er 25.000 personer, som fast støtter børnene.

”Det er et fantastisk flot antal, og vi er glade for at mærke denne hjertevarme fra danskerne. Det viser om noget, at der er mange, som ønsker at hjælpe de børn, som kæmper med mobning, ikke har nogen venner eller mangler glæde i deres hverdag”, siger Søren Ravn Jensen.

Nye skolekøkkener og multihal

Også flere virksomheder har valgt at støtte børnene i 2020. Vi arbejder med at udvikle og øge samarbejdet med virksomheder de kommende år, så vi kan udvide vores hjælpearbejde til gavn for endnu flere familier.

I 2020 har støtten bl.a. ført til, at der er blevet bygget nye skolekøkkener på Julemærkehjemmene Fjordmark og Hobro. Augustinus Fonden har været med til at støtte dette. Det betyder, at der nu er skolekøkkener på alle fem Julemærkehjem, hvor børnene kan deltage i madværksteder. Her lærer børnene om madlavning, spændende råvarer og sunde vaner, en viden de kan tage med hjem, efter opholdet er slut.

Vi har også sat gang i at opføre en ny multihal på Julemærkehjemmet Skælskør. Her får børnene mulighed for at udfolde sig fysisk gennem leg og bevægelse, når hallen åbner i 2021. Det er A.P. Møller Fonden, Knud Højgaards Fond og enkelte større private bidragsydere, som har været med til at finansiere projektet.

Stort engagement under nedlukning

Pga. corona-nedlukning har færre børn end normalt fået et ophold på et af de fem Julemærkehjem. Normalt kan vi tilbyde pladser til ca. 1.000 børn om året, men i 2020 har der været perioder, hvor vi har været tvunget til at lukke helt eller delvist ned. Samlet set har 667 børn været på ophold i 2020.

”Vores pædagogiske personale har ydet en kæmpe indsats for at holde modet oppe hos børnene, mens de har været hjemsendt. Med fjernundervisning, dialog over telefon og computer og et smittende engagement har de sørget for, at børnene kom bedst muligt gennem en svær tid”, siger Søren Ravn Jensen.

I 2021 er der ud over den normale drift af hjemmene sat projekter i søen, som har fokus på at øge samarbejdet mellem familier og Julemærkehjem. Målet er at gøre det endnu nemmere for børnene at overføre deres gode erfaringer fra opholdet til tiden efter.

Læs hele årsregnskabet for 2020 her

ssssss