Tilmeld nyhedsbrev

Få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerNytrykSærarkPinsKogebøgerAndre varere-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Støttemærket
Se alle nyhederMød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svar
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

”Vi kan lære af coronakrisen”

"Vi kan lære af coronakrisen"

Da Danmark lukkede ned d. 13. marts 2020 blev alle Julemærkebørn sendt hjem til deres familier på ubestemt tid. Det satte Julemærkehjemmene på en stor opgave og tvang os til at drive Julemærkehjem på en helt anden måde.

Men ikke desto mindre kan vi drage nyttig erfaring og læring til styrkelse af vores fremtidige pædagogiske arbejde. Det mener Lasse Balsgaard, der er forstander på det sønderjyske Julemærkehjem, Fjordmark.

Julemærkehjemmene i Danmark har hjulpet børn i mere end 100 år. Aldrig før har vi måttet lukke hjemmene ned. Ikke engang under 2. verdenskrig, hvor rationeringer og udgangsforbud var hverdagen for danskerne. Så hvad søren stiller man op, når udsatte Julemærkebørn pludselig skal sendes hjem, og pædagoger skal give dem tryghed, omsorg og nærhed – på afstand?

Da statsministeren havde holdt sit pressemøde, tænkte jeg: Okay, hvad kommer det til at betyde for Julemærkebørnene? Hvor efterlader det dem henne? På Julemærkehjemmene arbejder vi jo meget struktureret med børnene for at skabe ro i deres tilværelse. Så fundamentet for vores arbejde smuldrede med udmeldingen fra regeringen. Vores første prioritet var derfor at sikre, at børnene var trygge i hele processen omkring hjemsendelsen,” fortæller Lasse Balsgaard om den første dag i corinaisolation.

40-årige Lasse Balsgaard har været forstander på Julemærkehjemmet Fjordmark i knap 2 år. Her ses han i midten med grå trøje med nogle af de børn, der var på Julemærkehjem, da Lasse overtog rollen som forstander for det sønderjyske Julemærkehjem.

Vi kommer tætter på familierne

I krisetider lærer vi nyt og finder ud af nye måder at gøre tingene på. Sådan er det også med det pædagogiske arbejde på Julemærkehjemmene, hvor forstander, pædagoger og familier pludselig er kommet endnu tættere på hinanden og kan bruge hinanden på nye måder:

Det er svært at drive fornuftig klassisk Julemærkehjemspædagogik med børn, der ikke er til stede. Fra den ene dag til den anden blev vi jo tvunget til at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe børn og familier på en anden måde. Men vi har faktisk fundet ud af, at vi kan hjælpe på afstand,” fortæller Lasse Balsgaard og uddyber en vigtig pointe:

Vi får pludselig lov til at arbejde med børnene hjemme på en måde, vi ikke har prøvet før. Det er spændende, og vi har erfaret, at vi faktisk kan komme i tættere kontakt til familierne, end vi plejer. Og den læring kan vi bruge i vores fremtidige arbejde med at udvikle arbejdet på Julemærkehjemmene. Det kan sagtens være et delelement i det arbejde, der ligger forud. Det er meget positive erfaringer, vi kan tage med os,” fastslår Lasse Balsgaard.

Som forstander vægter Lasse Balsgaard højt at have et nært forhold til børnene. Her ses han i haven på Julemærkehjemmet Fjordmark med et tidligere Julemærkebarn. Julemærkehjemmet Fjordmark er med sine 80 år det ældste af de fem Julemærkehjem.

Vi lytter til det, der er svært

Pædagogerne på Julemærkehjemmene er i løbende kontakt med familierne og fokuserer på at hjælpe hver enkelt med rådgivning, støtte og omsorg. Nogle børn har brug for at snakke med pædagogerne om det, der er svært ved at være hjemme. Andre har brug for gode råd til at holde fast i det, de har lært på Julemærkehjemmene.

”Vi oplever, at vores beredskab fungerer, og vi får positive tilbagemeldinger fra forældrene. Familierne og børnene har gejst lige nu, og det er vigtigt for os at hjælpe dem med at fastholde den,” fortæller Lasse Balsgaard og fortsætter:

”Samfundsmæssige udsving påvirker udsatte familier hårdere, og de udsatte bliver ofte mere udsatte. Derfor er det, vi kan give, en slags livline. Familierne bruger os, fordi vi lytter til det, der er svært i stedet for at kræve af dem. Familierne kan føle bebrejdelser og krav fra samfundet, og det forsøger vi at afhjælpe. De kan fx opleve, at de ikke slår til i forhold til hjemmeundervisning, lektier og afleveringer fra skolen. Vi husker dem på, at de gør det, så godt, de kan nu. Og at det vigtigste lige nu er at være der for børnene og skabe en struktur i hverdagen derhjemme,” slutter Lasse Balsgaard.

Børnene mangler fællesskab med hinanden, mens de er hjemme, og det søger vi at tage ansvar for virtuelt. Derfor har Julemærkehjemmene oprettet lukkede Facebook-grupper, hvor børnene og familierne kan holde kontakten med hinanden og dele gode råd og erfaringer fra tiden hjemme. På Julemærkehjemmene vurderer vi løbende, hvordan vores indsats bedste kan tilpasses det behov, forældre og børn har under coronakrisen.


Kost, motion og pædagogik

Sådan hjælper vi

Se mere fra Fjordmark

Fjordmark

Giv børn en ny start

Støt børnene