Få vores nyhedsbrev

Følg børnene og få historier fra Julemærkehjemmene og information om hjælpearbejdet!

Nej takJa tak

JulemærkerNytrykSærarkPinsKogebøgerVis din støttee-Støttemærket
Vores arbejde Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Bliv VirksomhedsVenGiv en VirksomhedsGaveBliv ErhvervsPartnerNyt om erhverve-Støttemærket
Mød børneneSe videoerSe opskrifterFå vores nyhedsbrev
Ansøg om opholdOm hjemmeneSådan hjælper viSpørgsmål og svarTema om mobning
Kontakt JulemærkefondenFind medarbejdereSe ledige stillingerKontakt Julemærkehjemmene
Støt nu
top

Julemærkehjemmene

Giver børn en ny start

Julemærkesalget overrasker: Flot resultat

Selvom en del butikker var corona-nedlukket, blev der alligevel solgt mange Julemærker i 2020. Med et lille fald på 4 % blev salget af Julemærket 2020 langt bedre end forventet.

Salget af årets Julemærke

Ingen jul uden Julemærket. Sådan tænker mange danskere stadig. I hvert fald var der mange, som valgte at købe Julemærket 2020 med motivet, der markerede 100-året for genforeningen med Sønderjylland.

Stor tilfredshed med salget

Gennem mange år er interessen for at sende julekort dalet, og i takt med det er salget af Julemærket dalet tilsvarende. Derfor var der på forhånd en forventning om et fald i salget af årets Julemærke på op til 10 % i forhold til 2019. Men omsætningen endte på 9,9 mio. kr., og dermed er der tale om et beskedent fald på 4 %, i forhold til omsætningen på 10.3 mio. kr. året før.

”Vi er meget tilfredse med årets resultat, og vi er dybt taknemmelige for, at så mange har valgt at støtte os”, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden. ”Det viser, at det lille Julemærke stadig har en stor betydning for mange danskere. Vi ved, at mange fortsat køber mærket upåagtet af, at de nok ikke længere sender så mange julehilsner med posten. Så bruger de det måske i stedet som en del af julepynten eller gaveindpakningen.”

Fald i butikssalg - stigning på nettet

Coronaen har som så meget andet også påvirket vores købsmønstre af Julemærket. Flere har denne gang valgt at købe mærket online i stedet for i de fysiske butikker.

I forhold til 2019 er salget gået lidt tilbage i supermarkeder og detailhandlen, mens der til gengæld er fremgang at spore i netbutikker. Her har vores ændrede købsmønstre, hvor flere har købt julegaverne over nettet, nok spillet en rolle.

Den løbende støtte er stadig vigtigst

Overskuddet fra salget af Julemærket går, som det har gjort i 117 år, til udsatte og sårbare børn i Danmark. På de fem Julemærkehjem får børnene hjælp til at tackle problemer som mobning, ensomhed og mistrivsel.

Mange tror, at Julemærket stadig er den primære indtægtskilde til at drive hjælpearbejdet på hjemmene. Fakta er dog, at indtægterne fra salget i dag udgør under 10 % af den samlede økonomi. Gennem mange år har de beløb, som private, virksomheder og fonde donerer, været grundstenen i Julemærkehjemmenes økonomi. Men Julemærket viser hvert år sin værdi, og det vil det fortsat gøre.

"Vi er glade for, at mange holder fast i traditionen med at købe årets Julemærke. Vi er derfor allerede i fuld gang med at udforme Julemærket 2021, som vi glæder os til at præsentere i slutningen af oktober," slutter Søren Ravn Jensen.


ssssss